nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Havregrynspandekager

¾ dl havregryn
¾ dl mælk

1½ dl kærnemælk
½ spsk flydende margarine
1 bg past. helæg

2¼ dl hvedemel
½ spsk sukker
1 tsk bagepulver
½ tsk natron
1 tsk vanillesukker
1 knsp salt

½-¾ dl kærnemælk

½-1 spsk flydende margarine til bagningen

2-3 spsk ahornsirup
3 kiwifrugter

Havregryn og mælk røres sammen og stilles til side.

Kærnemælk, margarine og æg røres sammen i en skål.

Mel, sukker, bagepulver, natron, vanillesukker og salt tilsættes og dejen røres til den er klumpfri. De udblødte havregryn røres så i, hvorefter der tilsættes kærnemælk lidt ad gangen, til dejen har en passende, tyktflydende konsistens.

Pandekagerne bages ved forholdsvis god varme i lidt flydende margarine med lige under 1 dl dej til hver pandekage, 2-3 minutter på den første side og ½-1 minut på den anden side. Pandekagerne skal vendes, når overfladen bobler og ikke længere ser fugtig ud. Portionen svarer til 6 pandekager.

Serveres med ahornsirup og kiwifrugt i skiver.

pan xbagning
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.378 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 18 g 13%
Kulhydrat 89 g 64%
Fedt 15 g 23%
Alkohol 0 g 0%

Man kan nøjes med ganske lidt margarine til bagningen, hvis man fordeler margarinen på panden med en pensel, som kan tåle varmen, f.eks. en siliconepensel.

Pandekagerne kan også serveres med anden frugt, f.eks. banan, pære eller jordbær.

Pandekagerne serveres som morgenmad til kaffe eller te.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/bagning/bag124.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.