nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Moccaris

½ dl grødris
2 dl vand

1 bg past. æggeblommer
1 spsk sukker
1 tsk pulverkaffe
2 tsk whisky
125 g mascarpone
¾ dl piskefløde

1 spsk chokolade moccabønner

Grødris og vand koges under låg i 20 minutter. Gryden tages af komfuret og risene trækker under låg i yderligere 20 minutter. Afkøles derefter helt.

Æggeblommer og sukker røres sammen. Pulverkaffe opløses i whisky og kommes i æggeblandingen. Derefter tilsættes mascarpone, den kolde grød og fløde pisket til skum.

Kommes i portionsglas og drysses med moccabønner.

ris xdessert
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.694 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 7 g 7%
Kulhydrat 28 g 29%
Fedt 27 g 61%
Alkohol 2 g 3%

Piskefløden kan uden problemer erstattes med et alternativt produkt som f.eks. Cremefine 21% eller Oma til piskning og mad 26%. Energi indholdet ovenfor er beregnet for piskefløde.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/dessert/des120.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.