nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Pærer med valnøddeflødeskum

2 pærer

¼ dl sukker
1½ dl vand
¼ stang vanille

1 dl piskefløde
¼ dl ahornsirup
20 halve valnødder

Pærerne skrælles, halveres, og kernehuset fjernes.

Sukker koges sammen med vand og vanillestang i en gryde. De halve pærer kommes i og koges nogle minutter til de er møre, hvorefter de tages op, afdryppes og stilles til side til de er afkølede.

Fløden piskes, blandes med ahornsirup og valnødder brækket i mindre stykker, og serveres til pærerne.

fru xdessert
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.898 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 5 g 5%
Kulhydrat 34 g 30%
Fedt 33 g 65%
Alkohol 0 g 0%

Piskefløden kan uden problemer erstattes med et alternativt produkt som f.eks. Cremefine 21% eller Oma til piskning og mad 26%. Energi indholdet ovenfor er beregnet for piskefløde.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/dessert/des138.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.