nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Jordbærtrifli med yoghurt

200 g frosne jordbær
½ dl sukker

10 makroner
2 spsk hedvin

1 lille bæger jordbær yoghurt á 150 g netto

½ spsk sukker
¾ dl piskefløde

Jordbærrene kommes i kogende vand, koges i 1-2 minutter, afdryppes og drysses med sukker.

Makronerne knuses groft og fordeles i portionsglas. Hedvin (portvin, sød sherry eller marsala) hældes over, og jordbærrene fordeles ovenpå.

Jordbæryoghurt røres med sukker i en skål. Fløden piskes, vendes med yoghurten, og kommes over jordbærrene i portionsglassene.

fru trifli xdessert
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.862 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 5 g 4%
Kulhydrat 65 g 60%
Fedt 16 g 32%
Alkohol 2 g 4%

Kogning af bærrene beskytter mod smitte fra Norovirus, som kan give Roskildesyge. Læs mere om Norovirus på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Piskefløden kan uden problemer erstattes med et alternativt produkt som f.eks. Cremefine 21% eller Oma til piskning og mad 26%. Energi indholdet ovenfor er beregnet for piskefløde.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/dessert/des145.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.