nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Pærekage med mandler

1-2 pærer

¼ dl sukker
1½ dl vand
¼ stang vanille

1 bg past. helæg
½ dl sukker
½ dl flydende margarine
1 dl hvedemel
¼ tsk bagepulver
¾ dl mandelsplitter

Pærerne skrælles, halveres, og kernehuset fjernes.

Sukker koges sammen med vand og vanillestang i en gryde. De halve pærer kommes i og koges nogle minutter til de er møre, hvorefter de tages op, afdryppes og stilles til side til de er afkølede

Margarine og sukker røres sammen. Æg tilsættes, hvorefter mel, bagepulver og mandelsplitter røres i dejen, som så hældes i en smurt 0,9 liters engangs aluform.

Pærerne skæres i mindre stykker og fordeles på dejen, hvorefter kagen bages ved 200° i 30 minutter.

kag xdessert
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.307 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 5 g 7%
Kulhydrat 34 g 44%
Fedt 17 g 49%
Alkohol 0 g 0%

Opskriften er til to eller fire personer efter behag. Energiberegningen er for fire personer.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/dessert/des147.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.