nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Amerikansk ostekage

4 fuldkorns hvedekiks
2 spsk flydende margarine

2 blade husblas
75 g light flødeost
½ dl syrnet fløde
1 bg past. æggeblommer
¼ tsk citronsaft
1 tsk vanillesukker

1 bg past. æggehvider
½ dl flormelis

2 blade husblas
¾ dl kirsebærlage
1 dl dessert kirsebær

Kiksene knuses med en kagerulle i en plasticpose, blandes med margarine og kommes i bunden af en let smurt 0,9 liters engangs aluform, hvor de fordeles i et jævnt lag og trykkes fast med bagsiden af en grydeske.

Husblas udblødes i koldt vand, smeltes over vandbad, og stilles til afkøling. Flødeost, syrnet fløde, æggeblommer, citronsaft og vanillesukker røres til det er klumpfrit, hvorefter husblas tilsættes.

Æggehvider piskes og blandes med sigtet flormelis. 2/3 af æggehviderne vendes med ostemassen, hvorefter blandingen hældes over kiksene i formen og stilles i køleskabet 2-3 timer. Resten af æggehviderne kasseres.

Husblas udblødes i koldt vand, smeltes i vandbad, og stilles til afkøling. Husblas røres sammen med kirsebærlagen og stilles i køleskabet 10-15 minutter til det begynder at tykne. Kirsebærrene fordeles på ostekagen, kirsebærlagen hældes over og formen stilles tilbage i køleskabet et par timer til kirsebærlagen er helt stivnet.

div xdessert cheesecake
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.567 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 14 g 9%
Kulhydrat 73 g 49%
Fedt 28 g 42%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/dessert/des163.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.