nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Svesker med cognac

200 g tørrede svesker

3 spsk sukker
2 hele nelliker
1 lille kanelstang
1 spsk cognac

2½ dl ylette eller yoghurt naturel
1½ spsk ahornsirup eller akaciehonning

Sveskerne udblødes natten over i rigeligt vand.

Udblødningsvandet hældes fra, og sveskerne koges 10 min ved svag varme i ½ dl vand med sukker, nelliker og kanelstang, hvorefter de stilles til afkøling. Nelliker og kanelstang fjernes, og sveskerne tilsættes cognac.

Ylette/yoghurt naturel afdryppes et par timer i et kaffefilter, røres med ahornsirup eller akaciehonning, og serveres til sveskerne.

div xdessert dessertcreme
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.426 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 10 g 12%
Kulhydrat 64 g 77%
Fedt 2 g 6%
Alkohol 2 g 5%

I stedet for at afdryppe ylette eller yoghurt naturel kan den halve mængde græsk yoghurt 2% anvendes.

Sveskerne kan også serveres med 150 g vanille- eller nougatis.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/dessert/des195.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.