nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Minestrone

50 g bacontern
1 gulerod
½ grøn peberfrugt
½ porre
½ stilk blegselleri

1 fed hvidløg
½ dåse hakkede tomater
5 dl hønsebouillon
50 g tørret pasta
150 g grønne bønner

2 stk brød

Bacontern svitses i en gryde. Gulerod og peberfrugt i terninger, porre og blegselleri i skiver tilsættes og svitses i det afsmeltede fedt.

Presset hvidløg, dåsetomater og bouillon kommes så i gryden og suppen koges i 10 minutter, hvorefter pasta tilsættes og suppen koger yderligere 10-15 minutter afhængig af kogetiden for pastaen. Bønnerne skæres i 2 cm stykker og tilsættes de sidste 6-7 minutter for friske og 2-3 minutter for frosne bønner, hvorefter suppen tilsmages med salt og peber.

Serveres med brød.

sup xdiverse
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.843 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 18 g 17%
Kulhydrat 71 g 65%
Fedt 9 g 18%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Med brød som tilbehør, er denne suppe tilstrækkelig fyldig til at udgøre et helt måltid.

Denne ret kan tilberedes med 5 forårsløg i stedet for ½ porre.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse hakkede tomater.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/diverse/div111.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.