nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Italiensk lammegryde

300 g lammebov
½ spsk olivenolie
1 løg
2 gulerødder
½ stilk blegselleri
200 g kartofler

1½ dl vand
½ dl tør vermouth
1 fed hvidløg
¼ tsk stødt rosmarin
1 laurbærblad

100 g frosne ærter

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

Lammebov i terninger vendes i mel og brunes i olivenolie. Kødet tages op af gryden, hvorefter groft hakket løg, gulerod i skiver, fint snittet blegselleri og kartofler i terninger svitses i nogle minutter.

Kødet kommes tilbage i gryden med vand, vermouth, presset hvidløg, rosmarin, laurbærblad, salt og peber, hvorefter retten koges under låg ved svag varme i 1¼ time.

Ærterne koges med de sidste par minutter.

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

lam xdiverse
Klik for større billede
Energi pr. person: 3,194 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 40 g 21%
Kulhydrat 85 g 45%
Fedt 26 g 31%
Alkohol 3 g 3%

Fedtenergi procenten vil blive lavere end vist ovenfor, hvis overflødigt fedt skæres fra, når lammeboven udskæres i terninger.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/diverse/div117.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.