nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Pølser med kartoffelsalat

400 g små kartofler
½ løg
2 tsk flydende margarine
1 spsk eddike
1 dl vand
1 tsk taffel sennep
1 tsk sukker
½ dl kaffefløde

250 g gulerødder
250 g porrer
2 tsk flydende margarine
1½ spsk hvedemel
2 dl mælk

2 kålpølser á 80 g

2 spsk taffel sennep

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt, pilles og afkøles, hvorefter de skæres i skiver. Løg i tynde kvarte skiver svitses i margarine til de er klare. Eddike, vand, sennep og sukker tilsættes og koges i 5 minutter. Kartoffel skiverne vendes i og varmes igennem, hvorefter syrnet fløde tilsættes og kartoffelsalaten smages til med salt og peber.

Groft revne gulerødder og porre i meget tynde skiver svitses i margarine i nogle minutter. Mel drysses over, mælken tilsættes, og stuvningen koges ca. 5 minutter, til grønsagerne er netop møre. Smages til med salt, hvid peber og/eller reven muskatnød.

Pølserne kommes i koldt vand i en gryde og varmes langsomt op til kogepunktet. Gryden tages så af komfuret og pølserne trækker i vandet i 5 minutter.

Serveres med sennep.

pol xdiverse varm kartoffelsalat gulerod-porre stuvning
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.970 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 25 g 14%
Kulhydrat 76 g 44%
Fedt 33 g 42%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen er for pølser med et fedtindhold på 23 g pr. 100 g pølse.

Pølserne skal koges inden tilberedningen, hvis dette fremgår af emballagen.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/diverse/div129.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.