nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Marineret lammebov

300 g lammebov
½ spsk olivenolie
½ dl tør vermouth
½ fed hvidløg
¼ tsk timian

½ spsk olivenolie
½ aubergine
1 løg
1 grøn peberfrugt
1 dl vand

¼ dl kaffefløde
1 spsk majsstivelse

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 tsk olivenolie
250 g cherrytomater
1 knsp basilikum
1-1½ tsk balsamicoeddike

Lammebov i terninger marineres 4 timer i sammenpisket olivenolie og vermouth tilsat presset hvidløg og timian.

Kødet tages op af marinaden, afdryppes og brunes i olivenolie i en gryde. Aubergine i terninger, løg i halve skiver og peberfrugt i terninger tilsættes og svitses i nogle minutter. Marinade og vand hældes i gryden, der krydres med salt og peber, hvorefter retten koges under låg ved svag varme i 1¼ time.

Kaffefløde udrørt med majsstivelse tilsættes og koges et par minutter.

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Hakket skalotteløg og hvidløg svitses i olivenolie et par minutter. Cherrytomater halveres, tilsættes, og koges under låg ved svag varme i 20 minutter, hvorefter de smages til med basilikum, eddike, salt og peber.

lam xdiverse krydrede cherrytomater
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.285 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 38 g 19%
Kulhydrat 76 g 40%
Fedt 33 g 38%
Alkohol 3 g 3%

Fedtenergi procenten vil blive lavere end vist ovenfor, hvis overflødigt fedt skæres fra, når lammeboven udskæres i terninger.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/diverse/div133.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.