nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Fisk med løg, æbler og squash

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

1 løg
1 æble
100 g squash
300 g fisk
1 spsk tomatpuré
1 dl fiskebouillon
¼ tsk paprika

1 spsk hakket persille

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Hakket løg, æble og squash i 1 cm terninger kommes i en sauterpande. Tomatpuré og fiskebouillon tilsættes, fisken lægges ovenpå, og drysses med paprika, salt og peber.

Låg lægges på sauterpanden, retten bringes langsomt i kog, og fisken dampes ved svag varme i 5-6 minutter.

Hakket persille drysses over ved servering.

fsk xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.771 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 35 g 34%
Kulhydrat 64 g 61%
Fedt 2 g 5%
Alkohol 0 g 0%

Denne ret kan tilberedes med filet af torsk, sej, kuller og andre torskefisk. Også de forskellige mere eller mindre eksotiske fisk såsom pangasius, Alaska pollack, victoriafisk og hoki er velegnede.

Billedet viser retten tilberedt med sejfilet.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk102.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.