nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Rødspættefilet med peberfrugt og kartofler

400 g små kartofler

1 løg
½ grøn peberfrugt
1 tsk spsk flydende margarine
½ dåse hakkede tomater
½ spsk paprika

300 g rødspættefilet
1 dl syrnet fløde
¼ dl vand
¼ tsk paprika

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt, pilles og afkøles, hvorefter de skæres i skiver.

Løg og peberfrugt i tynde skiver svitses 5 minutter i margarine i en gryde. Tomater uden væde tilsættes og blandingen koges uden låg i 10-15 minutter til noget af væden er fordampet. Krydres derefter med paprika og salt.

Kartoflerne kommes i et smurt ovnfast fad. Fisken drysses med salt og lægges på kartoflerne, hvorefter grønsagsblandingen fordeles ovenpå. Syrnet fløde røres sammen med vand og paprika og hældes i fadet, som derefter stilles i ovnen ved 225° i 25-30 minutter.

rod xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.843 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 36 g 33%
Kulhydrat 50 g 46%
Fedt 10 g 21%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Denne ret kan også tilberedes med skrubbe, ising eller anden fladfisk.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse hakkede tomater.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk111.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.