nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Stegt fisk med squash og løg

1½ løg
1 squash
½ spsk olivenolie
½ spsk citronsaft
½ tsk Herbes de Provence

300 g fisk
1-2 spsk hvedemel
½ spsk flydende margarine

75 g tørret pasta
¼ tsk olivenolie

Løg og squash i tynde halve skiver svitses i olivenolie. Citronsaft, Herbes de Provence og salt tilsættes, og grønsagerne steges 7-8 minutter under hyppig omrøring.

Fisken vendes i mel og steges i margarine 2-3 minutter på hver side, afhængig af tykkelse. Se eventuelt hvilken stegetid, der står på pakken. Fisken drysses med salt og peber, når den er færdigstegt.

Pastaen koges som angivet på pakken, afdryppes og vendes med olivenolie.

ste xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.745 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 37 g 36%
Kulhydrat 43 g 42%
Fedt 10 g 22%
Alkohol 0 g 0%

Denne ret kan tilberedes med alle slags fisk, som kan pandesteges.

Billedet viser retten tilberedt med torskefilet.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk121.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.