nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Laks med marinade

2 stk laksefilet uden skind og ben
1 spsk olivenolie
1 spsk hvidvin
½ spsk citronsaft
¼ tsk Tabasco
½ fed hvidløg
1 tsk estragon

½ dl kaffefløde
1 tsk majsstivelse
1 spsk hakket persille

400 g kartofler
2 tsk olivenolie

1 squash
1 tsk olivenolie

Laksen lægges i et smurt ovnfast fad. En marinade piskes sammen af olivenolie, hvidvin, citronsaft, Tabasco, presset hvidløg og estragon. Marinaden hældes over laksen, som så stilles i køleskabet en time. Vendes når halvdelen af tiden er gået.

Salt drysses på laksen, fadet dækkes med folie og stilles i ovnen ved 200° i 15 minutter.

Laksen tages op, væden fra fadet hældes i en gryde og bringes i kog, hvorefter fløde udrørt med majsstivelse tilsættes og koges et øjeblik. Persille drysses i, og sovsen smages til med salt, peber og eventuelt lidt citronsaft.

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i både som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles så i et smurt ovnfast fad med skrællen nedad og drysses med salt, hvorefter fadet stilles i ovnen ved 200° i 45 minutter.

Squash skæres i 1 cm tykke skiver, drysses med salt og trækker 15-20 minutter, hvorefter skiverne aftørres, skæres i kvarte og svitses i olivenolie 6-7 minutter ved god varme.

lks xfisk ovnstegte kartoffelsnitter
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.605 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 32 g 21%
Kulhydrat 44 g 29%
Fedt 34 g 49%
Alkohol 1 g 1%

Laks hører til de fede fisk, som betyder, at fedtenergi procenten i retten bliver forholdsvis høj, men som til gengæld er rig på de vigtige flerumættede fedtsyrer.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk128.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.