nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Fiskesuppe med sej

½ løg
1 stilk blegselleri
250 g små kartofler
½ spsk olivenolie
1 fed hvidløg
1½ dl hvidvin
4 dl fiskebouillon

2 tomater
200 g sejfilet
2 spsk hakket persille

1 bæger rejer á 100 g netto
6 grønne oliven

1 dl syrnet fløde
Tabasco efter smag

2 stk brød

Løg i kvarte skiver, fint snittet blegselleri og kartofler i tynde skiver svitses i olivenolie med presset hvidløg. Hvidvin og fiskebouillon tilsættes og koges 20 minutter.

Tomater skoldes, flås, skæres i halve både og tilsættes sammen med sejfilet skåret i store terninger og hakket persille, hvorefter suppen koges ved svag varme i 4-5 minutter, til fiskestykkerne netop er gennemkogte.

Så tilsættes rejer og oliven skåret i halve, og suppen smages til med salt og peber.

Serveres med brød og syrnet fløde rørt med lidt Tabasco.

fsu xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.573 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 41 g 27%
Kulhydrat 66 g 44%
Fedt 14 g 21%
Alkohol 7 g 8%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Med brød som tilbehør, er denne suppe tilstrækkelig fyldig til at udgøre et helt måltid.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk136.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.