nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Stegt fisk med karrygrønsager

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

1-2 løg
1 grøn peberfrugt
½ spsk flydende margarine
1-2 tsk karry
2 tomater
1 dl hvidvin

300 g fisk
1-2 spsk hvedemel
½ spsk flydende margarine

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Løg i kvarte skiver og peberfrugt i tynde strimler svitses 10 minutter i margarine tilsat karry. Tomaterne skoldes, flås og skæres i kvarte og tilsættes, hvorefter hvidvin hældes ved og koges op.

Fisken vendes i mel og steges i margarine 2-3 minutter på hver side, afhængig af tykkelse. Se eventuelt hvilken stegetid, der står på pakken. Fisken drysses med salt og peber, når den er færdigstegt.

ste xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.289 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 37 g 28%
Kulhydrat 69 g 51%
Fedt 9 g 15%
Alkohol 5 g 6%

Denne ret kan tilberedes med alle slags fisk, som kan pandesteges.

Billedet viser retten tilberedt med ising.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk142.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.