nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Fiskesuppe med torsk, muslinger og rejer

1 løg
1 fed hvidløg
1 porre
1 stilk blegselleri
½ spsk flydende margarine
¼ tsk paprika

1 dåse hele tomater
2½ dl fiskebouillon
½ dl hvidvin
½ tsk timian

150 g torskefilet
½ dåse muslinger á 250 g netto
¼ dl lage fra muslingerne
50 g rejer

2 stk brød

Hakket løg og hvidløg samt porre og blegselleri i tynde skiver svitses i en gryde i margarine med paprika.

Dåsetomaterne halveres og tilsættes sammen med væden, fiskebouillon, hvidvin, timian, salt og peber, hvorefter suppen koges et par minutter.

Fisken skæres i store terninger, tilsættes, og koges ved svag varme 4-5 minutter, til fiskestykkerne netop er gennemkogte, hvorefter muslinger, lage og rejer tilsættes og varmes.

Serveres med brød.

fsu xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.053 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 40 g 33%
Kulhydrat 56 g 46%
Fedt 9 g 17%
Alkohol 2 g 4%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Med brød som tilbehør, er denne suppe tilstrækkelig fyldig til at udgøre et helt måltid.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse muslinger.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk155.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.