nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Fisk med sennepssovs

400 g kartofler

1 squash
1 tsk olivenolie

1 dl vand
½ tsk salt
2 peberkorn
½ laurbærblad
300 g fisk

1 skalotteløg
½ spsk flydende margarine
1 spsk hvedemel
2 dl fiskebouillon
½ æble
2-3 spsk kaffefløde
1-1½ spsk fiske sennep

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.

Squash skæres i 1 cm tykke skiver, drysses med salt og trækker 15-20 minutter, hvorefter skiverne aftørres, skæres i kvarte og svitses i olivenolie 6-7 minutter ved god varme.

Vand tilsat salt, peberkorn og laurbærblad bringes i kog i en gryde. Fisken lægges i gryden og dampes under låg i 4-6 minutter, afhængig af tykkelse.

Fint hakket skalotteløg svitses 5 minutter i margarine, mel drysses over og bouillon tilsættes lidt ad gangen under piskning. Æble i meget små terninger kommes i og sovsen koges i 5 minutter, hvorefter den tilsættes kaffefløde og smages til med salt, peber og sennep.

fsk xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 1.963 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 36 g 32%
Kulhydrat 52 g 45%
Fedt 12 g 23%
Alkohol 0 g 0%

Denne ret kan tilberedes med filet af torsk, sej, kuller og andre torskefisk. Også de forskellige mere eller mindre eksotiske fisk såsom pangasius, Alaska pollack, victoriafisk og hoki er velegnede.

Billedet viser retten tilberedt med torskeloin.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk161.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.