nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Laks med chilisauce

400 g kartofler
2 tsk olivenolie

2 stk laksefilet uden skind og ben
2 spsk chilisauce

2 avocadoer
1 tomat
¼ squash
¼ rødløg
½ dåse majs á 160 g netto
1 lime

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i både som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles så i et smurt ovnfast fad med skrællen nedad og drysses med salt, hvorefter fadet stilles i ovnen ved 200° i 45 minutter.

Laksen kommes i et smurt ovnfast fad og drysses med salt. Chilisauce fordeles ovenpå, hvorefter fadet dækkes med folie og stilles i ovnen ved 200° i 15 minutter.

Avocadoerne deles, stenen fjernes, kødet skrabes ud og skæres i terninger. Blandes med tomat uden kerner skåret i mindre stykker, groft hakket rødløg, squash i kvarte skiver og majs, hvorefter salsaen tilsmages med limesaft, salt og peber.

lks xfisk ovnstegte kartoffelsnitter avocadosalsa
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.776kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 35 g 16%
Kulhydrat 73 g 33%
Fedt 51 g 51%
Alkohol 0 g 0%

Laks hører til de fede fisk, som betyder, at fedtenergi procenten i retten bliver forholdsvis høj, men som til gengæld er rig på de vigtige flerumættede fedtsyrer.

Avocadoens fedtindhold er medvirkende til, at fedtenergi procenten bliver forholdsvis høj. Til gengæld har avocado et højt indhold af mono-umættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse majs.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk178.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.