nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Fiskefrikadeller med champignon florentine

400 g kartofler
2 tsk olivenolie

225 g frossen hel spinat
125 g champignon
½ spsk flydende margarine
1 spsk hvedemel
¾ dl mælk
½ dl kaffefløde
1-1½ tsk citronsaft
1 spsk reven parmesan

400 g fiskefars
½ spsk flydende margarine

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i både som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles så i et smurt ovnfast fad med skrællen nedad og drysses med salt, hvorefter fadet stilles i ovnen ved 200° i 45 minutter.

Spinaten optøs, vandet trykkes af, og den skæres nogle gange igennem, og kommes i et smurt ovnfast fad. Champignon i skiver svitses et par minutter i margarine. Mel drysses over, mælk og fløde tilsættes og koges 5 minutter, hvorefter stuvningen smages til med salt, peber og citronsaft og hældes over spinaten. Parmesan drysses på, og fadet stilles i ovnen ved 200° i 15 minutter.

Fiskefarsen formes til frikadeller som steges i margarine 5-6 minutter på hver side ved middel varme.

frs xfisk ovnstegte kartoffelsnitter champignon florentine
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.532 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 27 g 18%
Kulhydrat 72 g 49%
Fedt 22 g 33%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk179.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.