nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Laks med spinat og hvidvinssovs

400 g kartofler

1 dl hønsebouillon
2 tsk flydende margarine
2 tsk hvedemel
½ bg past. æggeblommer
½ spsk kaffefløde
½ dl hvidvin

2 stk. laksefilet eller laksekotelet
½ spsk flydende margarine

250 g frossen flødestuvet spinat

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.

Bouillon bringes i kog, varmen dæmpes og sammenrørt margarine og mel tilsættes, hvorefter sovsen koges 3-4 minutter inden der røres i den. Gryden tages så af komfuret. Æggeblommer røres med fløde, lidt sovs tilsættes og blandingen kommes i gryden. Hvidvin tilsættes og sovsen smages til med salt og hvid peber.

Laksen steges på en pande i margarine i 3-4 minutter på hver side.

Flødestuvet spinat tilberedes som angivet på emballagen.

lks xfisk hvidvinssovs
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.592 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 35 g 23%
Kulhydrat 46 g 30%
Fedt 30 g 44%
Alkohol 2 g 3%

Laks hører til de fede fisk, som betyder, at fedtenergi procenten i retten bliver forholdsvis høj, men som til gengæld er rig på de vigtige flerumættede fedtsyrer.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk183.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.