nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Fisk med rejer

300 g fisk
1 gulerod
¼ rødløg

½ spsk flydende margarine
1 spsk hvedemel
1½ dl mælk
¾ dl kaffefløde
1 spsk citronsaft
2 spsk klippet dild

1 bæger rejer á 100 g netto
½ spsk klippet dild

400 g kartofler

Hakket løg og gulerod i små terninger kommes i et smurt ovnfast fad. Fisken lægges ovenpå og drysses med salt og peber.

Margarinen opvarmes i en gryde. Mel røres i, mælk og fløde tilsættes lidt ad gangen under piskning. Sovsen koges så i 5 minutter, hvorefter den tilsættes citronsaft, dild, salt og peber.

Sovsen hældes i fadet, som derefter stilles i ovnen ved 200° i 10-15 minutter.

Rejerne afdryppes og kommes i fadet sammen med frisk dild.

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.

fsk xfisk
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.054 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 47 g 39%
Kulhydrat 51 g 42%
Fedt 10 g 19%
Alkohol 0 g 0%

Denne ret kan tilberedes med filet af torsk, sej, kuller og andre torskefisk. Også de forskellige mere eller mindre eksotiske fisk såsom pangasius, Alaska pollack, victoriafisk og hoki er velegnede.

Billedet viser retten tilberedt med torskefilet.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fisk/fisk184.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.