nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Kyllingefilet med banan

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

2 stk kyllingefilet
2 tsk flydende margarine

1 løg
1 fed hvidløg
2 tsk karry
2 tomater

½ dl vand
½ spsk hvedemel
1 dl yoghurt naturel
1 banan

2 spsk mango chutney

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Kyllingefileterne brunes i margarine i en gryde, tages op og drysses med salt og peber.

Hakket løg og hvidløg kommes i gryden og svitses med karry 6-7 minutter. Tomaterne skoldes, flås, udskæres i mindre stykker, tilsættes og drysses med salt.

Vand og mel røres sammen og kommes i gryden sammen med yoghurt, kyllingefileterne og banan, delt på langs og derefter skåret i halve. Låg lægges på gryden og retten steges ved svag varme i 12-15 minutter. Kyllingefileterne vendes når halvdelen af tiden er gået.

Serveres med mango chutney.

fil xfjerkrae
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.517 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 35 g 24%
Kulhydrat 83 g 56%
Fedt 13 g 20%
Alkohol 0 g 0%

Kontrollér at kyllingefileterne er gennemstegte ved at prikke i dem med en gaffel og se efter, at kødsaften er klar og gennemsigtig.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fjerkrae/fjer103.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.