nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Kyllingefilet med citrongrønsager

1 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
1 spsk akaciehonning
½ tsk timian
1 fed hvidløg
2 stk kyllingefilet

300 g kartofler
¾ squash
3 forårsløg
½ spsk mandelsplitter
2 tomater
½ tsk timian

1 tsk flydende margarine

Olivenolie, citronsaft og honning piskes sammen. Tilsættes timian og presset hvidløg. Kyllingefileterne lægges i en dyb tallerken, en tredjedel af marinaden hældes over, og fileterne marineres i 30 minutter.

Kartofler i terninger, squash i halve skiver, forårsløg i små stykker, og mandelsplitter kommes i et ovnfast fad. Tomater skoldes, flås, skæres i kvarte og kommes i fadet. Den resterende marinade hældes over, og grønsagerne drysses med salt, peber og timian. Fadet dækkes med folie og stilles i ovnen ved 200° i 60 minutter.

Kyllingefileterne tages op af marinaden, aftørres og steges i margarine 7-8 minutter på hver side.

fil xfjerkrae
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.102 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 32 g 26%
Kulhydrat 46 g 37%
Fedt 20 g 37%
Alkohol 0 g 0%

Kontrollér at kyllingefileterne er gennemstegte ved at prikke i dem med en gaffel og se efter, at kødsaften er klar og gennemsigtig.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fjerkrae/fjer129.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.