nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Andebryst med rodfrugter

100 g gulerod
100 g persillerod eller pastinak
50 g knoldselleri
2 tsk olivenolie
½ tsk balsamicoeddike
¼ tsk timian

1 andebryst á 250/300 g
½-1 dl vand

350 g kartofler
¼ løg
2 bg past. helæg
1 spsk majsstivelse
½ spsk olivenolie

Rodfrugterne skæres i terninger, vendes i olivenolie og balsamicoeddike i en skål, kommes i et ovnfast fad og drysses med salt, peber og timian. Fadet dækkes med folie og stilles i ovnen ved 200° i 45 minutter.

Andebrystet snittes på kryds og tværs på skindsiden med en skarp kniv og gnides med salt og peber, hvorefter det lægges med skindsiden opad i en lille ovnfast fad. Vand hældes i fadet, som derefter stilles i ovnen ved 200° i 25-30 minutter. Andebrystet dækkes med folie og hviler 10-15 minutter, inden det skæres i tynde skiver og serveres.

Kartoflerne rives groft, væden trykkes af, og de kommes i en skål sammen med løg i tynde kvarte skiver, salt og peber. Æg piskes med majsstivelse og røres med kartoflerne. Olivenolie varmes på panden, kartoflerne fordeles i et jævnt lag, trykkes sammen med en paletkniv, og steges 10 minutter på hver side. Vendes nemmest ved hjælp af et grydelåg.

and xfjerkrae kartoffelpandekage
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.688 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 41 g 26%
Kulhydrat 68 g 43%
Fedt 22 g 31%
Alkohol 0 g 0%

Kontrollér at andebrystet er gennemstegt ved at prikke i det med en gaffel og se efter, at kødsaften er klar og gennemsigtig.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fjerkrae/fjer144.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.