nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Kyllingefilet med tomatsovs

400 g kartofler

1 fed hvidløg
½ tsk stødt rosmarin
2 tsk olivenolie
2 stk kyllingefilet

1 dl hvidvin
4 soltørrede tomater
½ dåse hele tomater
½ chili

¼ dl vand
2 tsk majsstivelse

½ squash
1 tsk olivenolie
100 g frosne ærter

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.

Hakket hvidløg og rosmarin svitses i olivenolie et par minutter inden kyllingefileterne tilsættes og brunes.

Vin hældes i og koges op inden soltørrede tomater i strimler, dåsetomater, fint hakket chili, salt og peber tilsættes.

Låg lægges på og retten koges ved svag varme i 12-15 minutter. Kyllingefileterne vendes når halvdelen af tiden er gået. Kyllingefileterne tages så op og sovsen jævnes med vand udrørt med majsstivelse.

Squash skæres i 1 cm tykke skiver, drysses med salt og trækker 15-20 minutter, hvorefter skiverne aftørres, skæres i kvarte og svitses i olivenolie 6-7 minutter ved god varme. Ærterne tilsættes og varmes et øjeblik.

fil xfjerkrae
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.346 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 35 g 26%
Kulhydrat 56 g 41%
Fedt 16 g 27%
Alkohol 5 g 6%

Kontrollér at kyllingefileterne er gennemstegte ved at prikke i dem med en gaffel og se efter, at kødsaften er klar og gennemsigtig.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse hele tomater.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fjerkrae/fjer148.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.