nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Kyllingefilet med abrikoser

2 stk kyllingefilet
½ spsk flydende margarine

1 dl hønsebouillon
1 dl syrnet fløde
1½ spsk mango chutney
10-12 tørrede abrikoser

2 spsk hakket persille

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

1 squash
1 tsk olivenolie

Kyllingefileterne brunes i margarine og krydres med salt og peber.

Bouillon bringes i kog i en gryde, syrnet fløde, mango chutney og tørrede abrikoser tilsættes og koges et øjeblik.

Kyllingefileterne lægges i gryden og koges under låg ved svag varme i 12-15 minutter, hvorefter den hakkede persille tilsættes. Kyllingefileterne vendes når halvdelen af tiden er gået.

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Squash skæres i 1 cm tykke skiver, drysses med salt og trækker 15-20 minutter, hvorefter skiverne aftørres, skæres i kvarte og svitses i olivenolie 6-7 minutter ved god varme.

fil xfjerkrae
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.641 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 35 g 22%
Kulhydrat 78 g 50%
Fedt 19 g 28%
Alkohol 0 g 0%

Kontrollér at kyllingefileterne er gennemstegte ved at prikke i dem med en gaffel og se efter, at kødsaften er klar og gennemsigtig.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fjerkrae/fjer150.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.