nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Kyllingefilet med whiskysovs

400 g kartofler
2 tsk olivenolie

2 stk kyllingefilet
½ spsk flydende margarine

2 spsk tomatketchup
2 spsk tomatkoncentrat
1 dl mælk
1-2 spsk whisky
1 tsk kalvefond
¼-½ tsk stødt rosmarin
½ dl kaffefløde
2 tsk majsstivelse

1 løg
½ spsk flydende margarine
200 g icebergsalat
100 g ærter

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i både som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles så i et smurt ovnfast fad med skrællen nedad og drysses med salt, hvorefter fadet stilles i ovnen ved 200° i 45 minutter.

Kyllingefileterne steges 7-8 minutter på hver side og krydres med salt og peber.

Tomatketchup, tomatkoncentrat og mælk bringes i kog i en gryde. Whisky, kalvefond og rosmarin tilsættes og koges op inden fløde rørt med majsstivelse hældes i gryden og koges 1-2 minutter, hvorefter sovsen smages til med salt og peber.

Løg i både svitses i margarine i en gryde i 5 minutter. Salat i strimler, ærter, salt og peber tilsættes og dampes under låg i yderligere 5 minutter.

fil xfjerkrae franske ærter
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.561 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 37 g 24%
Kulhydrat 57 g 38%
Fedt 22 g 33%
Alkohol 4 g 5%

Kontrollér at kyllingefileterne er gennemstegte ved at prikke i dem med en gaffel og se efter, at kødsaften er klar og gennemsigtig.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fjerkrae/fjer156.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.