nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Kyllingeinderfilet med fyldt pasta og spinat

125 g kyllingeinderfilet
2 tsk olivenolie

250 g fyldt pasta, f.eks. ravioli med ost

100 g frossen hel spinat
½ løg
1 fed hvidløg
2 tsk hvedemel
1½ dl kaffefløde
3 spsk hakkede soltørrede tomater

2 spsk reven parmesan

Kyllingeinderfileterne steges 4 minutter på hver side i olivenolie i en gryde eller sauterpande, tages op, krydres med salt og peber, og skæres i mindre stykker.

Spinaten optøs, trykkes fri for væde og hakkes groft.

Hakket løg og hvidløg svitses i olivenolie i nogle minutter. Hvedemel kommes i og omrøres, hvorefter kaffefløde, soltørrede tomater og spinat tilsættes og koges et øjeblik.

Pastaen koges som angivet på pakken og kommes i sovsen sammen med de stegte kyllingeinderfileter. Parmesan drysses over ved servering.

ind xfjerkrae ravioli tortellini
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.740 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 36 g 22%
Kulhydrat 70 g 44%
Fedt 25 g 34%
Alkohol 0 g 0%

Denne ret kan også tilberedes med 1 stk kyllingefilet som steges og udskæres i 1-2 cm terninger. Stegetiden skal så være 7-8 minutter på hver side.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/fjerkrae/fjer158.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.