nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Salat med avocado, rejer og tomat

½ spsk olivenolie
½ spsk rød pesto
½ spsk citronsaft
¼ rødløg
½ fed hvidløg
2 spsk hakket persille

1 avocado
1 bæger rejer á 100 g netto
1 tomat

2 stk brød

Olivenolie, pesto og citronsaft røres sammen. Fint hakket rødløg, presset hvidløg og persille tilsættes.

Avocadoen skæres i halve, stenen fjernes, kødet skrabes ud med en ske og skæres i terninger. Rejer, tomat i mindre stykker og avocado blandes, overhældes med dressingen og trækker 30 minutter inden servering.

Serveres med brød.

for xforret
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.008 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 18 g 15%
Kulhydrat 47 g 40%
Fedt 24 g 45%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Avocadoens fedtindhold er medvirkende til, at fedtenergi procenten bliver forholdsvis høj. Til gengæld har avocado et højt indhold af mono-umættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler.

Et åbent glas pesto kan ikke holde særlig længe i køleskabet. I stedet kan man gemme pestoen ved at fryse den i en isterning bakke.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/forret/for149.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.