nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Fyldte squash med flødesovs

2 squash

1 løg
2 tsk olivenolie
100 g hakket oksekød

50 g skinketern
1 bg past. helæg
1 spsk reven parmesan
2 spsk tomatpuré
½ dl kaffefløde

2 stk brød

Squashene skæres igennem på langs og udhules. Indmaden hakkes og gemmes til sovsen. De udhulede squash drysses med salt og trækker 10 minutter inden de aftørres.

Fint hakket løg svitses i olivenolie i en gryde. Kødet tilsættes og svitses med til det har skiftet farve. Indmaden fra squashene tilsættes og fyldet koges under låg ved svag varme i 10 minutter.

Gryden tages af komfuret, hvorefter skinketern, æg og parmesan tilsættes. Fyldet krydres med salt og peber og kommes i de halverede squash, som så lægges i et ovnfast fad. Tomatpuré og fløde røres sammen og hældes over, hvorefter fadet stilles i ovnen ved 175° i 45 minutter.

Serveres med brød.

far xhakket
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.063 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 31 g 25%
Kulhydrat 48 g 40%
Fedt 19 g 35%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/hakket/hak124.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.