nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Farserede peberfrugter

2 grønne peberfrugter

200 g hakket svinekød
25 g skinketern
½ løg
1 bg past. helæg
½ dl kaffefløde
1 dl hønsebouillon
2 tsk flydende margarine
2 skiver mild ost
1 knsp paprika

1 dl ris
2 dl vand
1 knsp salt

150 g icebergsalat
75 g druer
2 tsk olivenolie
1½ tsk balsamicoeddike

Et låg skæres af peberfrugterne ved stilk enden, frø og frøstol fjernes og peberfrugterne skylles.

Kødet røres til fars med skinketern, fint hakket løg, æg, fløde, salt og peber. Farsen fyldes i peberfrugterne og de stilles i et smurt ovnfast fad. Bouillon hældes i fadet, en lille smule margarine og en skive ost kommes over peberfrugterne og de drysses med lidt paprika. Fadet stilles i ovnen på den nederste ribbe ved 200° i 40 minutter.

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Salaten skæres i strimler, druerne halveres og kernerne fjernes. Salat og druer blandes. Olivenolie og eddike røres sammen og hældes over.

far xhakket icebergsalat med druer
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.625 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 39 g 25%
Kulhydrat 55 g 36%
Fedt 27 g 39%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/hakket/hak128.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.