nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Moussaka med lammekød

400 g kartofler
1 tsk flydende margarine
1 tsk olivenolie
¼ tsk oregano

200 g hakket lammekød
1 løg
2 tsk flydende margarine
250 g aubergine
½ dåse hakkede tomater
½ tsk oregano
½ tsk stødt rosmarin

1½ dl yoghurt naturel
1 bg past. æggeblommer
25 g reven emmentaler

Kartoflerne skrælles, koges 15-20 minutter i vand med salt og afkøles, hvorefter de skæres i kvarte og svitses på alle sider et par minutter ved god varme i margarine og olivenolie. Drysses med salt og oregano når de er færdige.

Kød og hakket løg svitses i margarine til kødet har skiftet farve. Auberginer i terninger, hakkede tomater, salt, oregano og knust rosmarin tilsættes og koges under låg i 10 minutter, hvorefter blandingen kommes i et smurt ovnfast fad.

Yoghurt røres med æggeblommer og reven emmentaler og hældes over, hvorefter fadet stilles i ovnen ved 175° i 30 minutter.

ovn xhakket kartoffeltern
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.637 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 35 g 23%
Kulhydrat 57 g 37%
Fedt 28 g 40%
Alkohol 0 g 0%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse hakkede tomater.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/hakket/hak142.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.