nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Tortillaer med avocadosalsa

2½ dl yoghurt naturel
¼ fed hvidløg

½ løg
½ fed hvidløg
½ spsk olivenolie
150 g hakket oksekød
½ dåse hakkede tomater
1 spsk tomatkoncentrat
½ tsk basilikum
¼ tsk spidskommen
1 spsk chilisauce

2 avocadoer
1 tomat
¼ squash
¼ rødløg
½ dåse majs á 160 g netto
1 lime

¾ dl ris
1½ dl vand
1 knsp salt

4 små tortillaer
50 g reven emmentaler

Yoghurt afdryppes i et kaffefilter i et par timer, hvorefter den røres med presset hvidløg, salt og peber.

Hakket løg og hvidløg svitses i olivenolie i en gryde. Kødet tilsættes og svitses under omrøring til det har skiftet farve. Dåsetomater, tomatkoncentrat, basilikum og spidskommen kommes så i gryden, og sovsen koges under låg i 20 minutter, hvorefter den smages til med chilisauce, salt og peber.

Avocadoerne deles, stenen fjernes, kødet skrabes ud og skæres i terninger. Blandes med tomat uden kerner skåret i mindre stykker, groft hakket rødløg, squash i kvarte skiver og majs, hvorefter salsaen tilsmages med limesaft, salt og peber.

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Tortillaerne rulles sammen om kødsovsen, lægges i et let smurt ovnfast fad, drysses med emmentaler og stilles i ovnen ved 175° i 8-10 minutter.

ovn xhakket avocadosalsa
Klik for større billede
Energi pr. person: 4.861 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 44 g 16%
Kulhydrat 115 g 41%
Fedt 57 g 45%
Alkohol 0 g 0%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse majs.

Avocadoens fedtindhold er medvirkende til, at fedtenergi procenten bliver forholdsvis høj. Til gengæld har avocado et højt indhold af mono-umættede fedtsyrer, vitaminer og mineraler.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/hakket/hak152.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.