nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Græsk pande

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

1 engelsk bøf af oksefilet
½ spsk olivenolie

2 tomater

1 løg
½ squash
½ fed hvidløg
½ dåse majs á 160 g netto
½ dl vand
½ tsk merian
50 g salattern

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

Kødet skæres i tynde strimler, steges 1-2 minutter i olivenolie, tages af panden og drysses med salt og peber.

Tomaterne skoldes, flås og skæres i kvarte.

Hakket løg svitses så i olivenolien 5 minutter inden squash i terninger, de udskårne tomater, presset hvidløg, majs, vand, merian, salt og peber tilsættes og koges sammen i 5 minutter. Kødet kommes tilbage på panden og varmes.

Salattern drysses over ved servering.

eng xkvaeg
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.070 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 33 g 27%
Kulhydrat 65 g 54%
Fedt 10 g 19%
Alkohol 0 g 0%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende ½ dåse majs.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg107.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.