nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Kalveschnitzel med marsala

400-450 g kartofler
2 tsk olivenolie

2 kalveschnitzler
½ spsk flydende margarine

¾ dl marsala
¾ dl kaffefløde
2 tsk majsstivelse
½ spsk kalvefond

100 g grønne bønner
125 g champignon

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i 1 cm skiver som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles på et stykke bagepapir på en plade, drysses med salt og stilles i ovnen ved 200° i 30 minutter, hvorefter skiverne vendes og står yderligere 10-15 minutter.

Kalveschnitzlerne steges i margarine 2-3 minutter på hver side, tages af panden og drysses med salt og peber.

Marsala, fløde udrørt med majsstivelse og kalvefond hældes på panden, koges op og simrer i 2-3 minutter, hvorefter schnitzlerne lægges tilbage på panden og varmes igennem.

Bønnerne kommes i kogende vand med salt og koges 6-7 minutter for friske og 2-3 minutter for frosne bønner. Champignon skæres i skiver og svitses 5 minutter på en tør pande under hyppig omrøring.

ksn xkvaeg ovnstegte kartoffelskiver
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.684 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 46 g 29%
Kulhydrat 53 g 34%
Fedt 22 g 31%
Alkohol 6 g 6%

Kalveschnitzel sælges ofte i supermarkederne som "Wienerschitzel", selvom kødet kan anvendes til mange andre retter.

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende 125 g champignon.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg108.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.