nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Bøffer med flødekartofler

400 g kartofler
½ dl piskefløde
¾ dl kaffefløde

½ squash
½ aubergine
2 tsk olivenolie
2 tomater
½ spsk rød pesto

2 bøffer
½ spsk flydende margarine

Kartoflerne skæres i tynde skiver, lægges i et smurt ovnfast fad og drysses med salt. Piskefløde og kaffefløde hældes i fadet, som derefter dækkes med folie og stilles i ovnen ved 200° i 40 minutter og yderligere 20 minutter uden folie.

Squash i halve skiver og aubergine i terninger svitses 5 minutter i olivenolie, hvorefter de kommes i et ovnfast fad. Tomaterne skoldes, flås, skæres i både og kommes i fadet. Grønsagerne drysses med salt og peber, pestoen fordeles over, og fadet sættes i ovnen ved 200° i 30 minutter.

Bøfferne brunes på en tør pande og steges derefter i margarine 2-4 minutter på hver side, afhængig af udskæring, og hvor røde bøfferne skal være. Når bøfferne er færdigstegte, tages de af panden, drysses med salt og peber, stilles til side og hviler nogle minutter inden servering.

bof xkvaeg
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.069 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 53 g 29%
Kulhydrat 50 g 28%
Fedt 34 g 43%
Alkohol 0 g 0%

Et åbent glas pesto kan ikke holde særlig længe i køleskabet. I stedet kan man gemme pestoen ved at fryse den i en isterning bakke.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg110.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.