nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Bøf Bourgignon

250 g skært oksekød
25 g bacontern
½ tsk paprika
½ spsk flydende margarine
1½ dl rødvin
125 g skalotteløg
¼ tsk timian
2 spsk hakket persille
1 laurbærblad
125 g champignon

1-2 spsk tomatpuré

450-500 g kartofler
1½ dl mælk

2-3 gulerødder
2 spsk vand
1 tsk flydende margarine
¼ tsk estragon

Kødet svitses med bacontern og paprika i margarine i en gryde. Rødvin tilsættes sammen med groft hakket skalotteløg, timian, persille, laurbærblad, salt og peber, hvorefter retten koges ved svag varme i 1½ time. Champignon i skiver koges med de sidste 5 minutter.

Laurbærblad tages op og retten smages til med tomatpuré, salt og peber.

Kartoflerne skæres i mindre stykker og koges i vand uden salt i 20 minutter. Vandet hældes fra, kartoflerne moses og piskes med kogende mælk, inden de tilsmages med salt og lidt hvid peber.

Gulerødderne skæres i skiver eller stave og dampes 15 minutter i vand med margarine, salt og estragon.

skt xkvaeg kartoffelmos
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.868 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 40 g 24%
Kulhydrat 69 g 41%
Fedt 21 g 28%
Alkohol 7 g 7%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende 125 g champignon.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg117.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.