nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Bøffer med gorgonzolasovs

400-450 g kartofler
2 tsk olivenolie

1 løg
½ spsk flydende margarine
200 g icebergsalat
100 g frosne ærter

½ dl kaffefløde
50 g gorgonzola
½ dl hvidvin
¼ dl vand
1 tsk majsstivelse
1 spsk klippet purløg

2 bøffer
½ spsk flydende margarine

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i 1 cm skiver som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles på et stykke bagepapir på en plade, drysses med salt og stilles i ovnen ved 200° i 30 minutter, hvorefter skiverne vendes og står yderligere 10-15 minutter.

Løg i både svitses i margarine i en gryde i 5 minutter. Salat i strimler, ærter, salt og peber tilsættes og dampes under låg i yderligere 5 minutter.

Fløde og gorgonzola blandes i en gryde og bringes i kog. Hvidvin og vand udrørt med majsstivelse tilsættes og sovsen koges under omrøring i 3 minutter. Gryden tages af komfuret, purløg kommes i, og sovsen smages til med salt og hvid peber.

Bøfferne brunes på en tør pande og steges derefter i margarine 2-4 minutter på hver side, afhængig af udskæring, og hvor røde bøfferne skal være. Når bøfferne er færdigstegte, tages de af panden, drysses med salt og peber, stilles til side og hviler nogle minutter inden servering.

bof xkvaeg ovnstegte kartoffelskiver franske ærter gorgonzolasovs
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.231 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 60 g 31%
Kulhydrat 56 g 30%
Fedt 31 g 37%
Alkohol 2 g 2%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg121.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.