nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Oksekød med bønner og majs

75 g hvide bønner

1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk olivenolie
¼ tsk timian
1 knsp cayennepeber
1 squash
1 dåse majs á 160 g netto
1 dl grønsagsbouillon
½ dl kaffefløde
½ spsk majsstivelse

1 engelsk bøf af oksefilet
1 tsk flydende margarine

2 stk brød

Bønnerne skylles og lægges i blød natten over i koldt vand. Udblødningsvandet kasseres og bønnerne koges 1½ time i frisk vand, hvorefter de afdryppes i en sigte.

Hakket løg og hvidløg svitses i olivenolie i en gryde. Timian og cayennepeber tilsættes hvorefter squash i skiver, majs, bønner, bouillon og fløde rørt med majsstivelse kommes i gryden og koges sammen i 5 minutter.

Bøffen steges 3-4 minutter på hver side, drysses med salt og peber, trækker et par minutter, og skæres i strimler.

Serveres med brød.

eng xkvaeg
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.352 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 37 g 27%
Kulhydrat 71 g 51%
Fedt 13 g 22%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Vær opmærksom på, at tilberedningen af denne ret skal påbegyndes dagen før.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg123.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.