nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Bøffer med romesco sovs

400 g kartofler
2 tsk olivenolie

½ rød peberfrugt
½ chili
¼ rødløg
½ tsk olivenolie
½ fed hvidløg
1 tomat
½ dl smuldret franskbrød
8 hele smuttede mandler
1 tsk olivenolie
rødvinseddike

2 bøffer
½ spsk flydende margarine

150 g grønne bønner
½ fed hvidløg
½ tsk olivenolie

Kartofler med skræl vaskes grundigt og skæres i både som vendes i olivenolie i en skål. Kartoflerne fordeles så i et smurt ovnfast fad med skrællen nedad og drysses med salt, hvorefter fadet stilles i ovnen ved 200° i 45 minutter.

Peberfrugt i terninger, hakket chili og rødløg i både vendes med olivenolie, kommes i et ovnfast fad og drysses med salt og peber. Fadet stilles i ovnen ved 200° i 15 minutter, hvorefter groft hakket hvidløg og tomat i både kommes i fadet og blandes med de øvrige ingredienser. Fadet stilles så tilbage i ovnen yderligere 10 minutter, hvorefter det tages ud og ingredienserne kommes i en blender med smuldret franskbrød og mandler og blendes til en jævn sovs, som tilsættes olivenolie og smages til med et par dråber rødvinseddike og salt.

Bøfferne brunes på en tør pande og steges derefter i margarine 2-4 minutter på hver side, afhængig af udskæring, og hvor røde bøfferne skal være. Når bøfferne er færdigstegte, tages de af panden, drysses med salt og peber, stilles til side og hviler nogle minutter inden servering.

Bønnerne skæres i 2 cm stykker, kommes i kogende vand med salt og koges 6-7 minutter for friske og 2-3 minutter for frosne bønner, hvorefter de afdryppes og svitses 4-5 minutter i olivenolie med fint hakket hvidløg.

bof xkvaeg hvidløgsbønner
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.983 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 55 g 31%
Kulhydrat 55 g 32%
Fedt 29 g 37%
Alkohol 0 g 0%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg137.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.