nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Oksetykkam med karry

400 g oksetykkam uden ben
½ spsk hvedemel
½ spsk flydende margarine
1-2 tsk karry
3 dl vand
2 æbler
3 gulerødder
8 tørrede svesker
1 laurbærblad

1½ dl ris
3 dl vand
1 knsp salt

Kødet vendes i mel og brunes i margarine med karry. Vand, æbler i terninger, gulerod i skiver, svesker, laurbærblad og salt tilsættes og kødet steges under låg ved svag varme i 2½ time.

Risene drysses i kogende vand med salt, koges ved svag varme i 20 minutter, og står så på eftervarmen et par minutter.

tyk xkvaeg
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.521 kJ Gul smiley
Gul smiley
Protein 47 g 22%
Kulhydrat 90 g 44%
Fedt 32 g 34%
Alkohol 0 g 0%

Oksetykkam sælges ofte i supermarkederne som "Gammeldags oksesteg" eller "Oksegrydesteg", hvor kødet er snøret sammen. Der er dog ikke noget i vejen for, at dele en sådan steg i flere stykker, anvende et af stykkerne til denne ret, og så gemme resten i fryseren.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg141.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.