nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Oksetykkam med grønsager

400 g oksetykkam uden ben
½ spsk flydende margarine
1 løg
½ gulerod
½ stilk blegselleri
1 fed hvidløg
1 laurbærblad
1½ dl vand
1 dl rødvin
2 tsk kalvefond

450-500 g kartofler
1½ dl mælk

1-2 gulerødder
2 spsk vand
1 tsk flydende margarine
¼ tsk merian

100 g grønne bønner

Kødet brunes i margarine i en gryde. Kødet tages op og hakket løg, gulerod og blegselleri i skiver og fint hakket hvidløg svitses nogle minutter. Kødet kommes tilbage i gryden. Laurbærblad, vand, rødvin og kalvefond tilsættes, og kødet steges under låg ved svag varme i 2½ time.

Laurbærblad tages op. Sovsen pureres med en stavblender, eller passeres gennem en sigte, og tilsmages med salt og peber. Sovsen kan eventuelt jævnes med lidt sovsejævner, hvis den er for tynd.

Kartoflerne skæres i mindre stykker og koges i vand uden salt i 20 minutter. Vandet hældes fra, kartoflerne moses og piskes med kogende mælk, inden de tilsmages med salt og lidt hvid peber.

Gulerødderne skæres i skiver eller stave og dampes ca. 15 minutter i 2 spsk vand med margarine, salt og merian.

Bønnerne kommes i kogende vand med salt og koges 6-7 minutter for friske og 2-3 minutter for frosne bønner.

tyk xkvaeg kartoffelmos
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.424 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 50 g 25%
Kulhydrat 66 g 33%
Fedt 34 g 38%
Alkohol 5 g 4%

Oksetykkam sælges ofte i supermarkederne som "Gammeldags oksesteg" eller "Oksegrydesteg", hvor kødet er snøret sammen. Der er dog ikke noget i vejen for, at dele en sådan steg i flere stykker, anvende et af stykkerne til denne ret, og så gemme resten i fryseren.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/kvaeg/kvaeg143.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.