nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Pastasalat med kylling

100 g tørret pasta
¼ tsk olivenolie

125 g kyllingeinderfilet
1 tsk flydende margarine

½ grøn peberfrugt
½ rød peberfrugt
15 oliven med rød peber
½ rødløg

2 spsk olivenolie
2 spsk vand
2 tsk citronsaft
1 spsk reven parmesan
2 spsk hakket persille
1 fed hvidløg
1 knsp karry

2 stk brød

Pastaen koges som angivet på pakken, skylles med koldt vand, afdryppes og vendes med olivenolie.

Kyllingeinderfileterne steges i margarine i 4 minutter på hver side, tages op og skæres i mindre stykker.

Peberfrugter i 2-3 cm strimler, oliven i skiver, hakket rødløg, kyllingestykker og pasta blandes i en skål.

Olivenolie piskes sammen med vand og citronsaft. Parmesan, hakket persille, presset hvidløg, karry tilsættes. Dressingen smages til med salt og peber og blandes med salaten.

Serveres med brød.

sal xpasta
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.080 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 30 g 17%
Kulhydrat 79 g 43%
Fedt 32 g 40%
Alkohol 0 g 0%

Energiberegningen inkluderer 60 g brød pr. person.

Denne ret kan også tilberedes med 1 stk kyllingefilet som steges og udskæres i 1-2 cm terninger. Stegetiden skal så være 7-8 minutter på hver side.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/pasta/pasta135.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.