nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Nakkefilet med glaserede gulerødder

400 g nakkefilet
½ spsk flydende margarine
¼ tsk timian
1½ dl oksebouillon
½ løg

½ dl rødvin
1 spsk tomatpuré
½ dl kaffefløde
½ spsk majsstivelse

200 g gulerødder
1 tsk flydende margarine
¼ tsk sukker
¼ dl marsala
½ dl vand

400 g kartofler

Kødet brunes i margarine, hvorefter det lægges i et ovnfast lågfad og drysses med salt, peber og timian. Bouillon hældes i fadet, løg i halve skiver tilsættes, hvorefter låg lægges over, og fadet stilles i ovnen ved 200° i 1½ time.

Kødet tages op, skyen sies over i en gryde, tilsættes rødvin, tomatpuré og fløde udrørt med majsstivelse, koges et par minutter og tilsmages med salt og peber.

Gulerødderne skæres i 5 centimeter lange stave, svitses et par minutter i margarine i en gryde og drysses med salt, peber og sukker. Marsala tilsættes og koges et øjeblik inden vandet hældes i gryden. Gulerødderne koges så 20 minutter uden låg, til væden næsten er fordampet.

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.

nak xsvin
Klik for større billede
Energi pr. person: 3.041 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 43 g 24%
Kulhydrat 54 g 30%
Fedt 33 g 42%
Alkohol 4 g 4%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin140.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.