nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Mørbrad med tomat, champignon og bacon

½ svinemørbrad
1 fed hvidløg
¼ tsk paprika
¾ dl vand

2 tomater
125 g champignon

1 spsk flydende margarine
1 spsk hvedemel
½ dl mælk
½ dl kaffefløde
3-4 skiver bacon

400 g kartofler

Kødet gnides med hvidløg og brunes i margarine i en gryde. Drysses med paprika, salt og peber. Vand hældes ved, og kødet steges i 15 minutter ved svag varme, hvorefter det tages op, skæres i tykke skiver, og lægges i et ovnfast fad. Stegeskyen gemmes til sovsen.

Tomaterne skoldes, flås, halveres og stilles ved siden af kødet i fadet. Champignon skæres i skiver, svitses på en tør pande og kommes i fadet.

Margarinen smeltes i en gryde. Mel røres i, mælk, fløde og stegesky tilsættes lidt ad gangen under piskning. Sovsen koges i 5 minutter, smages til med salt og peber, hvorefter den hældes i fadet. Til sidst lægges bacon skiverne øverst og fadet stilles i ovnen ved 200° i 25 minutter.

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt.

mbr xsvin
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.778 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 50 g 31%
Kulhydrat 50 g 30%
Fedt 28 g 39%
Alkohol 0 g 0%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende 125 g champignon.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin145.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.