nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Gryderet med krydret sovs

250 g skinkesmåkød
½ spsk flydende margarine
1 dl hvidvin
1 knsp kommen
1 knsp koriander
½ fed hvidløg

1 tsk citronsaft
¼ dl vand
¾ spsk majsstivelse

450-500 g kartofler
1½ dl mælk

1-2 gulerødder
1 porre
2 spsk vand
1 tsk flydende margarine

2 spsk hakket persille

Kødet brunes i margarine. Halvdelen af vinen, kommen, koriander, presset hvidløg, salt og peber tilsættes, hvorefter kødet steges under låg ved svag varme i 30 minutter.

Citronsaft, resten af vinen og vand udrørt med majsstivelse kommes så i gryden og koges med nogle minutter.

Kartoflerne skæres i mindre stykker og koges i vand uden salt i 20 minutter. Vandet hældes fra, kartoflerne moses og piskes med kogende mælk, inden de tilsmages med salt og lidt hvid peber.

Gulerødder og porre i ½ cm skiver dampes 15 minutter i vand med margarine og lidt salt.

Hakket persille drysses over ved servering

sma xsvin kartoffelmos porrer og gulerødder
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.334 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 36 g 26%
Kulhydrat 64 g 47%
Fedt 13 g 21%
Alkohol 5 g 6%
Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin151.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.