nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Hamburger koteletter med champignon florentine

400 g små kartofler
½ løg
2 tsk flydende margarine
1 spsk eddike
1 dl vand
1 tsk taffel sennep
1 tsk sukker
½ dl kaffefløde

225 g frossen hel spinat
125 g champignon
½ spsk flydende margarine
1 spsk hvedemel
¾ dl mælk
½ dl kaffefløde
1-1½ tsk citronsaft
1 spsk reven parmesan

2 skiver hamburgerryg
1 tsk flydende margarine

Kartoflerne koges 15-20 minutter i vand med salt, pilles og afkøles, hvorefter de skæres i skiver. Løg i tynde kvarte skiver svitses i margarine til de er klare. Eddike, vand, sennep og sukker tilsættes og koges i 5 minutter. Kartoffel skiverne vendes i og varmes igennem, hvorefter syrnet fløde tilsættes og kartoffelsalaten smages til med salt og peber.

Spinaten optøs, vandet trykkes af, og den skæres nogle gange igennem, og kommes i et smurt ovnfast fad. Champignon i skiver svitses et par minutter i margarine. Mel drysses over, mælk og fløde tilsættes og koges 5 minutter, hvorefter stuvningen smages til med salt, peber og citronsaft og hældes over spinaten. Parmesan drysses på, og fadet stilles i ovnen ved 200° i 15 minutter.

Hamburger koteletterne steges i margarine 2 minutter på hver side.

ham xsvin varm kartoffelsalat champignon florentine
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.371 kJ Rød smiley
Rød smiley
Protein 34 g 25%
Kulhydrat 54 g 38%
Fedt 23 g 37%
Alkohol 0 g 0%

Her kan du hurtigt finde andre opskrifter, hvor du kan anvende 125 g champignon.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin163.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.