nemme og gennemprøvede opskrifter på mad til to personer

 

Søgning med FreeFind

Gryderet med pølse og rodfrugter

1 kålpølse á 80 g
150 g skinkesmåkød
½ spsk olivenolie
1 løg
1 fed hvidløg
½ flaske á 33 cl (mørk) øl
2 gulerødder
1 persillerod eller pastinak

¼ dl vand
1 tsk majsstivelse

450-500 g kartofler
1½ dl mælk

200 g frosne ærter

Pølse i 1 cm skiver brunes i olivenolie i en gryde, tages op og stilles til side. Så brunes kødet, løg i halve skiver og hakket hvidløg. Øl, gulerødder i skiver og persillerod/pastinak i terninger tilsættes, retten krydres med salt og peber, hvorefter den koges under låg ved svag varme i 40 minutter.

Vand udrørt med majsstivelse tilsættes og koges et øjeblik inden pølse skiverne kommes tilbage i gryden og varmes.

Kartoflerne skæres i mindre stykker og koges i vand uden salt i 20 minutter. Vandet hældes fra, kartoflerne moses og piskes med kogende mælk, inden de tilsmages med salt og lidt hvid peber.

De frosne ærter kommes i kogende vand med salt og koges 1-2 minutter.

sma xsvin kartoffelmos
Klik for større billede
Energi pr. person: 2.852 kJ Grøn smiley
Grøn smiley
Protein 39 g 23%
Kulhydrat 80 g 48%
Fedt 19 g 26%
Alkohol 3 g 3%

Energiberegningen er for pølser med et fedtindhold på 23 g pr. 100 g pølse.

Pølserne skal koges inden tilberedningen, hvis dette fremgår af emballagen.

Opskriften er udskrevet fra:
www.madtilto.dk/opskrift/svin/svin165.htm

Valid XHTML 1.0 og CSS level 2.1 - For spørgsmål eller kommentarer kontakt Webmaster, Mad til to.